Den 14. oktober 1975 udgav Gasolin ’’Gas 5’’. Klassikere som ’’Rabalderstræde’’, ’’Masser af succes’’ og ikke mindst ’’Kvinde min’’. Før ’’Gas 5’’ har Gasolin aldrig rigtig skrevet en kærlighedssang.
Franz Beckerlee: ’’Vi havde jo skrevet om mangt og meget, om vores virkelighed og livet på Christianshavn og hvad ved jeg osv., men vi havde aldrig skrevet en kærligheds sang. Det var ikke fordi kærligheden ikke interesserede os og vi havde jo vores kvinder osv., som jo spillede en væsentlig rolle. Så hvad med en love song guys?’’
Kim Larsen: ’’Ja, så sagde jeg ’’Kvinde min jeg elsker dig og jeg ved du elsker mig’’. ’’Fedt!’’ sagde Jönsson. Og Franz og Mogens Mogensen. Altså Mogens sagde ’’Ikke tale om!’’ og som en anden gnavpot, så satte han sig hen i et hjørne med korslagte arme ik’’ Fandme om han ville være med til den ik og Franz sagde ’’Guys, guys, guys youre missing the point man. This is sentimental loveshit!’’ du ved ik’. Nej, nej Jönsson og mig vi var bare sikre på at vi havde fat i enden ik’.
Jönsson: ’’Vi blev kaldt for poppedrenge. Hold kæft hvor var I sure. Så kunne vi ikke komme videre og jeg mener at huske, at Kim har siddet alene lidt tilbage, fordi næste morgen da vi vågner op, så er der ihvertfald nogle flere linier’’
Franz Beckerlee: ’’Og vers 2, der var der en linie der, jeg ikke brød mig særligt meget om. Og det opponerede jeg meget kraftigt imod. Den linie gik ud på, at vi lå der og puttede den ind bagfra. Det kan man sgu da ikke synge om og hvor Kim sagde ’’Det er jo det vi gør’’. Og så sagde jeg ’’Tal for dig selv mand!. Det kan vi sgu da ikke sådan sætte på skrift og synge ud!’’. Det mente han bestemt at vi kunne’’
Kim Larsen: ’’Så sagde jeg til Mogens, da vi skulle i studiet, der mangler et vers til den der ’’Kvinde min’’ - ’’ja, det. Det ragede ham en papand. Fandme æde mig du og det kunne være fuldstændig ligegyldigt’’. Og så sagde jeg ’’Nåh ja, men hvis det nu bliver et hit, så går du jo glip af pengene’’. Og sagde Mogens Mogensen: ’’Hva’ tid?’’.
Og Mogens Mogensen endte som bekendt med at være med på teksten til Danmarks største kærlighedssang.
Kilde: Anders Østergårds dokumentar Gasolin United.
Copenhagen Poster har illustreret ''Kvinde min'' som den seneste i serien af Kim Larsen/Gasolin plakater. Du kan se og bestille alle plakaterne her:
https://copenhagenposter.com/collections/all
Her kan du også læse om Kim Larsen''Gasolin 3'' plakaten:
https://copenhagenposter.com/blogs/news/ny-gasolin-plakat
Her kan du læse mere om Kim Larsen ''Langebro'' plakaten:
https://copenhagenposter.com/blogs/news/ny-kim-larsen-gasolin-langebro-plakat
Her kan du læse mere om Kim Larsen ''Jutlandia'' plakaten:
https://copenhagenposter.com/blogs/news/ny-kim-larsen-jutlandia-plakat
Her kan du læse mere om Kim Larsen ''Christianshavns Kanal'' plakaten:
https://copenhagenposter.com/blogs/news/kim-larsen-plakat-1
Copenhagen Poster har designet en ny Gasolin plakat i anledning af Gasolin's 50 års jubilæum.
I år er det 50 år siden, at en tidligere folkeskolelærer, en talentfuld jazz musiker, en skeløjet amagerkaner og en dygtig trommeslager fandt sammen i hvad der senere skulle blive Danmarks største rock orkester. Kim Melius Flyvholm Larsen, Franz Beckerlee, Wili Jønsson og Bjørn Uglebjerg.
Da der skulle findes et navn sagde Franz Beckerlee: ‘’Vi skal være et band, hvor folk kan komme og lytte og føle, at de bliver tanket op, så de kan køre videre’’. Gregers Bjørn Hansen, en Beboer på Sofiegården fandt efter sigende på navnet med disse ord: ‘’Aha, så skal I hedde Gasoline!’’.
Mogens Mogensen har haft stor betydning for Gasolin’s succes. Han var gårdmand på Sofiegården og en sand troldmand med ord og poesi. Mogens har en stor andel i det tekst univers, der blev kendetegnende for Gasolin.
At Gasolin fik succes lå ikke i kortene. De gamle skolekammerater Franz og Wili startede ud og sidenhen kom Kim og til sidst Bjørn til. Der var store uenigheder om hvilken musik man skulle spille. Franz Beckerlee havde lagt jazzen på hylden i 1968 og konverterede til rock og særligt syre rock med Jimi Hendrix som det helt store idol. Kim var mere til Elvis Presley, Cliff Richard og Jerry Lee Lewis. Det gav selvsagt store vanskeligheder og havde det ikke været for produceren Poul Bruun var Gasolin måske blevet opløst allerede efter den første udgivelse GAS 1.'
Søren Berlev erstattede i 1971 Bjørn Uglebjerg, der havde fået nok af de opslidende konflikter. Kim Larsen fik lov til at udgive sin soloplade ‘’Værsgo’’ og det fik stor betydning. De andre medlemmer og særligt Franz måtte erkende at Kim ikke var helt uden evner og solopladen var olie på vandene for musikken og kreativiteten. Gasolin fik stor så stor succes i Danmark, Sverige og Norge, at Gasolin i 1975 gik til pladeselskabet med ordene: ‘’Vi vil til USA’’. Pladeselskabet prøvede i første omgang at tale dem fra det, men Gasolin fik deres vilje og det endte med en meget ambitiøs og dyr USA turne i marts 1976. De danske tekster var blevet oversat til engelsk og de bedste folk i branchen var sat på opgaven, men det endte med en kæmpe fiasko. Slukørede tog Gasolin hjem og erkendte at de måtte nøjedes med, at være stjerner i skandinavien.
Gasolin udgav følgende LP'er i perioden 1971 til 1978 som blev solgt i hidtil uset antal:
- Gasolin' 1, 1971
- Gasolin' 2, 1972
- Gasolin' 3, 1973
- Gasolin' (UK-udgave), 1974
- Stakkels Jim, 1974
- The Last Jim (UK-udgave), 1974
- Gas 5, 1975
- What A Lemon (UK/USA-udgave), 1976
- Gasolin' - Live sådan, (dobbelt-LP), 1976
- Efter endnu en dag, 1976
- Gør det noget, 1977
- Killin' Time, 1978
- Gøglernes aften (Live i Skandinavien), 1978
De største hits tæller:
Kvinde min
Langebro
This is my life
Det bedste til mig og mine venner
Rabalderstræde
Masser af succes
Efter 9 år med massser af succes havde de slidt hinanden op. Beslutningen blev taget på Gæstgivergården på Bornholm d. 27. juli 1978 efter lange diskussioner, hvor den daværende manager Knud Thorbjørnsen forgæves havde forsøgt at overtale Kim, Franz, Wili og Søren til at blive sammen. Gasolin spillede den sidste koncert i Folkets Park i Malmø den 21. august 1978. Det største kapitel i dansk rock historie var forbi.
50 år efter er Gasolin’ og Gasolin’s musik stadig ikke til at komme udenom i Danmark, Norge og Sverige.